Hop til afsnit
Hvad betyder megabit?
Du har sikkert hørt om megabit i forbindelse med hastighed, men hvad betyder det? Er megabit det samme som megabyte?
De to gængse termer lyder ens, men forvirringen stopper ikke der. De forkortes nemlig begge ens, hvori den eneste variation består af store og små bogstaver.
Megabit forkortes Mb, hvor megabyte skrives som MB – og selvom de tilsyneladende minder om hinanden, betyder de langt fra det samme. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at kende forskel?
Det er vigtigt fordi de to måleenheder måler meget forskellige fænomener. På samme måde som du heller ikke bruger kubikmeter til at måle din bils tophastighed.
Hvis du, for eksempel, tester din internethastighed og får vist at den ligger på 20 Mbit/s, hvor meget er det så i MB? Eller hvad hvis du sidder ved computeren og ser at din harddisk har 500 MB tilbage – betyder det noget i Mb?
Megabit er en måleenhed for data og er IKKE det samme som megabyte.
MB (megabyte) og Mb (megabit)
Siden det spæde internet så sin begyndelse, har der generelt hersket en del forvirring omkring MB vs. Mb.
I Danmark har vi tendens til at forkorte Mb som Mbit, sikkert fordi de fleste ikke-tekniske regner med der er tale om megabytes, og begge de førstnævnte er korrekte. Mb og Mbit bruger man i sammenhæng med statisk digital hukommelse (diskplads), hvor Mb/s eller Mbit/s refererer til dataoverførsel af megabit pr. sekund. Uanset hvilken af måleenhederne, bruges et lille “b” som indikator.
Tager vi udgangspunkt i eksemplet fra før med en 20 Mbit/s forbindelse – det vil sige en dataoverførsel af 20 megabit pr. sekund, vil en hastighedsmåler godt kunne vise en hastighed på 2,5 MB/s (2,5 megabyte pr. sekund).
Det betyder samtidig, at streamer du en film på Netflix i HD-kvalitet på 5 GB (5000 MB) via en kvalitetsudbyder som Norlys (annoncelink), svarer det til 40.000 megabit, i rå tal. Der vil givetvis også være mindre mængder af metadata, som sendes med datapakken, som filinformationer, afsender- og modtagerdata m.m.
Årsagen er simpel og den opmærksomme læser har nok allerede regnet den ud. Forklaring følger nedenfor.
Megabit noteres som Mb eller Mbit, hvor megabyte noteres MB.
Bit vs. Byte
Der går 8 bit på 1 Byte og du udregner derfor enten bits eller Bytes henholdsvis ved at multiplicere eller dividere med 8. Set fra en anden vinkel, er en megabit en ottendedel af en megabyte og en megabyte er otte gange større end en megabit.
Men hvad er en bit?
En bit er den allermindste dataenhed i en computer og er byggesten for alt hvad du kan bruge en computer til. Det er en binær dataenhed, som kun kan have to værdier: 0 eller 1. Det er en meget, meget lille datamængde – mindre end ét bogstav i et Word-dokument.
Med de store dataoverførsler i dag, giver det ikke meget mening at tale i bits og Bytes, men derimod megabit, gigabytes, terabit osv. En megabit, for eksempel, er en million bit.
Når vi ved at en megabyte er otte gange større end en megabit, kan vi nemt regne os frem til resultatet i megabit. Her er nogle eksempler:
Omregning fra Mbit/s til MB/s
Du kan derfor, i princippet, sagtens bruge megabyte pr. sekund i forbindelse med internethastigheder. Men da overførselshastigheder har været brugt hele vejen op gennem tiden til at kvantificere farten, fra de mere beskedne opkaldsmodem-dage, skal årsagen til den vedvarende brug af bit højst sandsynlig findes i historien.
I forbindelse med overførsler måler man i ”pr. sekund” og det noteres med Mbit/s eller MB/s. Nogle forkorter alle ordene og skriver Mbps, hvilket også er korrekt.
Bit er en binær måleenhed der enten kan være 0 eller 1. Der går 8 bit på 1 Byte.
Hvorfor er det vigtigt at vide?
To udbydere kan i sagens natur godt fremvise deres forbindelse på baggrund af Mb og MB. Hvis du ikke kender forskellen, eller ved hvordan man omregner den ene til den anden, er det umuligt at sammenligne produkterne.
For eksempel i en sammenligning af hastigheder, tilbyder udbyder-A 30 Mb/s mens udbyder-B tilbyder 30 MB/s. Udbyder-B vil bogstavelig talt være otte gange hurtigere og vil være det foretrukne og bedste valg, givet at priserne matcher hinanden.
- Udbyder-A: 30 Mb/s = 3,75 MB/s
- Udbyder-B: 240 Mb/s = 30 MB/s
Kend forskellen på Mb og MB når du bestiller bredbåndsforbindelse, så du får den bedste og billigste løsning.
Hvad betyder download og upload?
Når bredbåndsudbydere skilter med produkter og lover dig lynhurtige forbindelser, gør de det ofte ved at henvise til to tal. Det vil typisk se ud som 20/2, 100/50 osv.
Tallene indikerer henholdsvis download– og upload-hastigheden på forbindelsen (også kaldet downstream og upstream).
- Download — henviser til hastigheden du “henter” filer med. Det vil sige, hvor hurtigt du downloader programmer, indlæser hjemmesider, streamer musik eller video. Hvis I er flere i hustanden på nettet på samme tid (på samme forbindelse), deles download-hastigheden ud på al aktivitet og det er derfor nødvendigt at have en hurtigere download end hvis man kan er én på.
- Upload — henviser til hastigheden du “sender” filer med. Et klassisk eksempel er udgående e-mail, hvis du bruger POP3 eller tilsvarende. Et andet er, når du sender billeder og video til dine nærmeste, uploader til Facebook, Instagram, sociale medier osv. Basalt set al aktivitet der går ud fra forbindelsen, inklusiv BitTorrent og andet peer-to-peer (P2P).
garantere dig en hastighed og ikke “op til”, som var normalt for år tilbage. Det var inden der kom striksere lovgivning på området.
Netop fordi det ikke er “op til” — det vil sige, at det skiltede tal er den teoretiske hastighed hvis alt flasker sig, medvind på cykelstien, ned ad bakke og hjemve og ikke nødvendigvis hvad du kan forvente som slutbruger hjemme i privaten eller på arbejdspladsen — skal du, som minimum, kunne opnå den lovede fart.
Det er grunden til at de fleste udbydere ikke giver en de facto hastighed, hvis du for eksempel vælger bredbånd via telefonstikket (ADSL, VDSL eller, mere generelt, xDSL). Årsagen er, at kobbernettet er mere modtagelig overfor støj og afstand til centralen, og derfor vil den tilbudte hastighed (både op og ned) ultimativt være meget adressespecifik. Derfor vil de fleste internetudbydere have dig til at indtaste din adresse på deres hjemmeside inden de kan give dig en endelig hastighed.
Har du, på adressen, mulighed for at vælge internet via kabel-tv (COAX), er denne væsentlig mere tilgivende, fx denne fra Kviknet eller denne. Der kan ofte garanteres højere hastigheder (i nogle tilfælde mangedoblede), men ulempen er blandt andet. at du skal have kabelstikket i væggen, og i nogle tilfælde insisterer udbyderen på at du også abonnerer på deres tv-pakke.
Grunden til understregningen af lovede hastigheder er, at du, som forbruger, har ret til at få leveret den oplyste og markedsførte download/upload hastighed. Det var konsekvensen af et bredbåndsforlig mellem Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet og flere erhvervsorganisationer i 2013. Siden har der været flere sager som denne og denne med Hiper, hvor det er blevet indskærpet overfor udbyderen, at annoncering og markedsføring af “op til”-hastigheder ikke er tilladt, hvis ikke det er rimeligt at antage, at en stor del af potentielle kunder har mulighed for at få den lovede hastighed (i det her tilfælde 1000/1000 Mbit/s).
Hastigheden på en internettilslutning er væsentlig for forbrugerens valg af leverandør. Hipers tilbud om høj internethastighed er det kun de færreste, som kan udnytte. Det er derfor en vigtig oplysning for forbrugerene, for hvis de ikke kan modtage produktet, er de jo lige vidt.
Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen
Hvis du har foretaget en hastighedsmåling og den ikke lever op til det du har bestilt og betaler for, kan du kræve at få hastigheden sat op. Husk at foretag testen med en kablet forbindelse, da trådløst internet og WiFi kan have indvirkning på signalet, alt efter hvor routeren står placeret.
Download og upload er måleenheder for bredbåndsforbindelser og indikerer hastigheden for den valgte forbindelse.
Hastigheder og bredbåndsforbindelser
Teknologien bag kobber (fastnetsbredbåndskabler via telefonstikket), kan til tider virke utilfredsstillende på grund af fejl eller andet støj på linjen.
Selvom bredbåndsselskaberne selv tjekker og måler deres udbudte forbindelser, kan der ske svipsere. Det kan derfor meget godt betale sig at holde sig orienteret om hvorvidt dit bredbåndsprodukt lever op til forventningerne og derfor er det en god idé, at du løbende laver en hastighedsmåling (som i øvrigt er ganske gratis). Det giver dig også de bedste forudsætninger for at sammenligne dit bredbånd med hvad der ellers er på markedet.